Nina Raaschou

By: København

Din baggrund:
Jeg har i en menneskealder arbejdet med folkeskolen. Som lærer, leder og i et kvart århundrede som konsulent i Københavns Kommune. Her vil jeg nævne mange års indsats med konflikthåndtering og undervisning af ledere, lærere og elever i bedst mulig konflikthåndtering. I min fritid har jeg i mange år hjulpet ofre og gerningsmænd i straffesager med at tale om det, der var sket, i regi af Konfliktråd. Jeg har i mange år fire gange årligt været indsamler til diverse humanitære organisationer. Nu er jeg gået på pension og vil gøre nytte i en god sag. Jeg kan bidrage med erfaring fra komplekse organisationer, højt udviklet samarbejdsevner, godt hoved og en masse energi og godt humør

Interesseområder i MS:
Klima
Antidiskrimination
Ulighed, skat og fordelingspolitik

Hvorfor stiller du op til Rådet?
Jeg har stor respekt for MS`s indsats og synes der er brug for den mere end nogen sinde. I en tid hvor vi færdes i ekkokamre uden at møde den andens perspektiv, hvor nationale løsninger og "mig selv først" falbydes på udfordringer selvom de er globale, og i en tid, hvor danske politikere konkurrerer om at være mest muligt fremmedfjendske, vil det glæde mig at kunne være med til at styrke MS`s arbejde for klimaretfærdighed og mod diskrimination, ligesom jeg vil anse det som en ære at være med til at forme MS´s fremtidige strategi