Lauge Rittmann Kjær Hansen

By: København

Din baggrund:
Jeg hedder Lauge og læser historie på 4. semester på Københavns Universitet. Jeg er 22 år og har været engageret i MS siden starten af 2019. Jeg rejste til Filippinerne og Sri Lanka med MS for at lave frivilligt arbejde. Lige siden har jeg været aktiv i MS, hvor jeg har været en del af Kampagnegruppen mod Ulighed. Jeg har været med til at lave diverse aktiviteter. Jeg har besvaret mails fra interesserede og holdt møder og oplæg for kommende frivillige. Jeg har lavet aktivistisk arbejde og både arrangeret og holdt taler til bl.a Climate Justice Days.

Interesseområder i MS:
Klima
Ulighed, skat og fordelingspolitik
Kampagne, frivillighed og aktivisme

Hvorfor stiller du op til Rådet?
Jeg brænder for Mellemfolkeligt Samvirke og frivilligmiljøet - os unge er dem, som spiller en af de største roller mod et mere retfærdigt og bæredygtigt samfund. Derfor stiller jeg op til MS-rådet. Med erfaring som frivillig håber jeg på at blive en del af MS-rådet. Jeg håber på at bruge min erfaring til at sætte en retning, der vil skabe et bedre frivilligmiljø, så vi kan hverve flere medlemmer og bedre engagere de nuværende aktive. At arbejde med frivillige handler både om at skabe engagement og ejerskab. Det handler om, at skabe et fællesskab og en fælles historie, der giver frivillige lyst til at engagere sig. Det har jeg som frivillig hos MS beskæftiget mig med. Jeg håber I vil stemme på mig, som nyt medlem af MS-rådet.